Færdselsloven

Færdselsloven beskriver de anvisninger og grundregler, der gør sig gældende for færdsel i trafikken. Heri er såvel bødetakster som fartgrænser på de danske veje beskrevet.

Færdselsloven har til formål at oplyse om, hvordan du som trafikant har til ansvar at optræde, når du befinder dig i trafikken. Grundreglen dikterer, at der er dit ansvar ikke at være til fare eller unødvendig ulempe for andre. Reglerne afspejles i form af færdselstavler, signalanlæg, afmærkninger på kørebanen og andre faktorer.

Alt undervisningsmateriale, du finder på denne side, tager udgangspunkt i de regler, der er beskrevet i færdselsloven. Det er samtidig de regler, du bliver undervist i til køreundervisningen, ligesom det er færdselsloven du skal op i, når du er til teori- og køreprøve.

Færdselsloven omhandler grundregler og anvisninger om, hvordan du skal færdes, når du befinder dig i trafikken. Justitsministeriet varetager sager, der relaterer sig til færdselssikkerhed og regulering af færdsel.

Færdselsloven - Sikker traffik - sikker teori

Færdselslovens grundregel

  • Du er som trafikant pålagt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, når du færdes i trafikken. Det betyder, at du ikke må være til unødvendig ulempe eller fare for andre, så færdslen hverken hindres, forstyrres, eller der forvoldes skade på andre. Samtidig skal du udvise hensyn og agtpågivenhed over for dem, der opholder eller bor ved området.
  • Herudover skal du udvise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og personer, der lidt af svækket syn, hørelse, legemlig mangel eller sygdom, som kan være til ulempe for dem i færdslen.
  • Politi og vejmyndigheder har i samråd med skolerne ansvar for at træffe foranstaltninger, der beskytter børn mod den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.

Sådan afspejles færdselsloven på vejene

Når du befinder dig i trafikken, vil du de gældende regler fremgå af forskellige regler og anvisninger, der afspejles i form af afmærkninger på kørebanen eller cykelstien samt færdselstavler, signalanlæg og lignende.

Det er politiets ansvar at sikre, at færdselsloven overholdes. Herudover har du, når du færdes i trafikken, et overordnet ansvar for at overholde de regler, der gør sig gældende på området. 

Hvis ikke du overholder lovgivningen, kan du blive straffet med bøde, klip i kørekortet, betinget frakendelse af kørekortet, ubetinget frakendelse af kørekortet, eller i værste tilfælde fængsel.

Bøder

Overtræder du lovgivningen, der beskrives i færdselsloven, får du typisk en bøde. Bødens størrelse afhænger af, hvor grov en trafikforseelse der er tale om. Typisk vil bødetaksterne befinde sig mellem 1.000-2.500 kr., selvom de kan være helt op til 7.000 kr., hvis du ikke har kørekort til det køretøj, du betjener. Læs mere her...

Klip i kørekortet

Hvis du begår en grov forseelse, vil du ikke nøjes med at få udstedt en bøde, men herudover et klip i kørekortet. Får du tre klip i dit kørekort, mister du retten til at køre bil for en periode, da du får det frakendt. 

Med en betinget frakendelse af dit kørekort, får du mulighed for at generhverve det. Det kræver, at du går op til en orienterende teoriprøve, som du består. Det samme gør sig gældende med den praktiske køreprøve, som du ligeledes skal bestå. Læs mere her...